Gode venner til middag – 2. ret: Jomfruhummerbisque med Stenbiderrogn, mælkeskum og knækbrød

7retter_03

Næste ret i den hyggelige middag var denne lille suppe, med sprødt og cremet tilbehør.

En lækker kop koncentreret bisque kogt på jomfruhummer, med hjemmebagt kerneknækbrød og stenbiderrogn.

Selve fonden til suppen var kogt på forhånd – jomfruhummerskaller blev brunet godt af i en gryde med hakket løg og selleri, flamberet i masser af cognac og derefter simret i 20 min med skallerne og derefter sigtet og reduceret til en tilpas kraftig fond.

På dagen blev fonden kogt op igen og reduceret igen sammen med en god sjat fløde.

Knækbrød bagt af ølandshvede, solsikkekerner, hørfrø, birkes, og sorte sesamfrø blev toppet med stenbiderrogn rørt med lidt salt og en klat bamixed minimælk(giver en super lækker luftig creme uden at det smager fedt eller flødeagtigt). Til slut et drys hakket skalotteløg og lidt brøndkarse.

Til retten drak vi en Riesling – Grand Cru Schoenenbourg 2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *