Her er en ret jeg lavede midt på sommeren, men jeg synes da lige at den fortjente en plads på bloggen.
Retten består af en smørstegt hummerhale med en lun sauce af syrnet fløde, tomat- og løgsaft, rå blomkål og kørvelblomster.
Hummeren blancheres i 1-2 minutter og køles af i isvand. Skallen pilles af og tarmen fjernes, og halen steges færdig i smør.
Saucen er temmelig enkel: saften fra 3-4 store tomater og et lille løg koges op og blendes i syrnet fløde, enten hjemmelavet eller en god økologisk creme fraiche 38%. Smages til med salt og peber.
Blomkålen skæres i tynde skiver på en mandolin eller med en skarp kniv, og pensles med citronsaft.
Vi drak en utrolig lækker Riesling til, Jean Baptiste Adam Reserve 2012 – et fund til 79kr!
Det ser sååå lækkert ud.. Drømmer tilbage til sol og sommer! Lige nu har jeg mest lyst til sammenkogt ret – Eller en god jordskokkesuppe.