Indlæg nr. 100! Stegt flæsk og persillesovs gakgak-style!

Ja det her er så indlæg nr. 100! Jeg startede med at blogge i Juli måned, og har nu rundet de hundrede posts. Det skal selvfølgelig fejres med en af livretterne: Stegt flæsk med persillesovs! Denne er dog gået GAKGAK!

Jeg brainstormede lidt med med fellow-foodie Christopher aka Flæske, om hvad mit indlæg nr. 100 skulle omhandle. Vi blev ret hurtige enige om at det skulle handle om stegt flæsk. En livret for mange, eller ihvertfald en ret mange har prøvet at spise sig alt for mæt i.

Denne udgave skulle dog pimpes og gakkes så det virker helt åndsvagt. Og det endte det også med at blive.

Ideen (og Daloon og andre må meget gerne kontakte mig med købstilbud på den) bestod i at lave en slags snack-bar udgave.

En kugle med flere lag:

Inderst, saucen

Næste lag, flæsk

Yderst, kartoflerne

Selve flæsket bestod af sprødstegt bacon hakket helt fint og blandet med en smule af kartoffelmosen der skulle yderst.

Bacon-mosen blev foret i et lille æggebæger, og med en måleske blev der lavet en udhulning til sovsen. Bægeret røg på frost for at gøre det fast nok til at hælde lidt sovs i.

Sovsen blev lavet af fløde der var kogt op og trukket med en masse persille. Til sidst tilsat en masse friskhakket persille.

Bacon-skallen fik fyldt lidt sauce i, og da jeg havde 2 stk frosne bacon-skaller med sovs, limede jeg dem sammen ved at fugte fladerne og presse dem sammen. Med plasticfilm omkring kunne jeg forme samlingen så den kunne holde. Derefter på frost igen.

 

Efter bacon-kuglen havde sat sig på frost, pakkede jeg et lag kartoffelmos omkring og plasticfilm igen, for at kunne forme det. Efter en tur på frost igen, panerede jeg kuglen i æg og mel, for at få en overflade der kunne tåle tilberedninge uden at gå helt i opløsning.

Så var det tid til at få banditten i frituren. Olie blev varmet godt op og kuglen fik lov at fritere til den var rimelig gylden udenpå. Den kunne godt have tålt lidt længere, men jeg var bange for at det hele skulle flække og falde fra hinanden.

Bum! There you have it – 100 indlæg, og Stegtflæskmedpersillesovs-kugler!

9 comments

  1. Jonas siger:

    Respekt.. Fedt lavet.
    Gad godt have en høne der kunne lægge sådan nogle æg :-)

  2. Lykke siger:

    Nej hvor er de fine, en rigtig sjov idé :-)
    Den opskrift må du ha’ patent på 😉

    Hilsen
    Lykke

  3. Erland siger:

    Tilykke emd de 100 :-) keep them comming – og gerne mere i denne stil :-)

    Har engang lavet torsk i sennepsauce hvor sovsen var en kugle dybstegt sauce(kommer på et tidspunkt på min side) – MEN dette er super elegant !!! Sjovt at kigge med når i leger :-)
    /Erland

  4. Christopher siger:

    Jeg vil have min andel hvis Daloon ringer!

  5. Det er jo pløk – og jeg elsker det :-)

  6. Pia H siger:

    Total respekt!!!!

Skriv et svar til Pia H Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *