Archive for Hovedretter

Burrata ost med pocherede æggeblommer, kål, artiskok og en valnøddesauce

burrata_veggie1

Det er ikke meget jeg gør mig i vegetarretter. Det er dog ret godt at udfordre sig selv med i ny og næ, da det virkelig kræver at man får banket masser af smag ud af råvarerne.

Her er det blevet til en ret med den lækre friskost Burrata. Mozarellaens hotte veninde. Den cremede ost ledsages her af pocherede æggeblommer, ristet kål, tørrede artiskokblade og en glace-agtig lun sauce lavet på løg, hvidløg, balsamico eddike, honning og valnødder. Læs mere →→→

Madbloggerudfordringen #4: Ørred, græskarpuré og sennepsdressing

oerred1

Så kom der gang i endnu en spændende Madbloggerudfordring – denne gang med hovedemnet fisk.

Jeg er så heldig at min underbo er lystfisker, så jeg fik leveret en smuk regnbueørred. Den valgte jeg at give en gang efterår med græskar. Læs mere →→→

Le Mans 2014: Hovedret #2 Confiteret svinebryst med friterede kartoffelstrimler og syltet agurk

gris1

 

Der er gået lidt rigeligt lang tid siden sidste blogindlæg her, og det skal jeg undskylde. Jeg fik vist ikke helt bundet sløjfe om dette års Le Mans menu, så det vil jeg rette op på med næste ret; en fyldig sag bestående af svinebryst og kartoffel med en syrlig agurkesalat og æblecreme. Læs mere →→→

Svineskank med sprød svær, rosenkål og dampet porre

svineskank1

Vi kan lige nå en simreret inden foråret kommer! Her er det svineskank der har været en tur i stegesoen hele dagen. Sværen blev dog rettet fra i tide og stegt sprød! Læs mere →→→

Nytår 2013 del 7: Oksehøjreb med rösti, ahorn-jerky, svampe og portvinssauce

8_oksehoejreb3

Den sidste salte ret på nytårsmenuen var et lækkert stykke oksehøjreb. Det blev tilberedt sous vide og serveret med svampe, kartoffelrösti og en portvinssauce (som jeg desværre ikke fik med på billederne). Læs mere →→→

Nytår 2013 del 6: Perlehønebryst med gulerod- og pastinakbånd vendt i timian-hvidløg indkog

7_perlehoene1

Første kødret i nytårsmenuen blev denne meget simple ret med perlehøne tilberedt sous vide.

Perlehønen blev serveret på tynde bånd skåret af gulerod og pastinak der var vendt i en kraftig indkogt fond på timian og hvidløg. Læs mere →→→

Madbloggerudfordringen: Svinekæber i stout

kaebe_udfordring4

Tid til en udfordring! Nada med den fine blog LaCucinaNada fik en rigtig god idé – en udfordring for de danske madbloggere. Udfordringen bestod i at finde en opskrift på en anden madbloggers blog og genskabe en ret. Fordelingen af blogs blev ordnet med en lodtrækning og jeg vandt retten til at genskabe en ret fra Heinzes Kogebog Jeg valgte en ret med svinekæber i stout – en god anledning til at fejre at simreretssæsonen er skudt igang!

Her er min fortolkning af retten, med kartoffelmos i stedet for kogte kartofler og en luftig sifonskum på græskar og gulerod. Læs mere →→→

Okseinderlår med blomkål dampet i Karl-Johan bouillon

okseinderlaar4

Dagens ret var denne “tøm køleren/fryseren ret”, suppleret med lidt lækre svampe fra skoven.

Okseinderlår tilberedt sous vide med revet blomkål dampet i en bouillon kogt på Karl Johan svampe. Læs mere →→→

Kyllingebryst med dampet porre i løgaske og bønne- og agurkesalat

kyllingporre1

Jeg er helt vild med kylling – god kylling der har haft det godt. Her er det en ret med kyllingebryst, der er stegt på den ene side og dampet færdig.

Kyllingen blev serveret med en bønne-agurkesalat og dampede porrer drysset med løgaske. Læs mere →→→

Steakpie med nyretapper og øl

nyretaptaerte1

Jeg er blevet kæmpefan af nyretapper, onglet, hangersteak – kært barn har mange navne. Denne utroligt smagfulde udskæring er både lækker stegt rødt som bøf, eller som her langtidstilberedt. Se evt. min ret med nyretapper stegt som bøf.

Her har jeg braisseret kødet i grøntsager og mørkt øl, og anrettet det som en sjøns’k steakpie! Læs mere →→→

Nyretapper med kantareller, syltede stikkelsbær og svampesauce

onglet3

Nyretapper, hvorfor fik jeg først prøvet det nu? Hvorfor har det ikke haft en fast plads i køledisken ved siden af oksemørbraden og højrebet? Det virker da helt tosset, når nu man her har at gøre med den mest smagfulde og lækre udskæring fra hele dyret (bortset fra halen og kæberne måske).

Her er mit første forsøg på en ret med nyretapper. Tilbehøret bestod af lynsyltede stikkelsbær, smørstegte kantareller og en smørmonteret sauce på svampe og kalvefond. Læs mere →→→

Le Mans 2013 – Hovedret #2: Braiserede løg med svinebryst og foie gras, og Madeira-sauce

loeg1

Den anden hovedret i Le Mans menuen var løg fyldt med en lækker fars af hakket svinebryst og foie gras. Løgene blev braiseret i vin og serveret med kartoffelkroketter og lidt friske brombær. Læs mere →→→

Le Mans 2013 – Hovedret #1: Stegt torsk med blomkålspuré og sauce lavet på grillet agurk og brunet smør

torsk1

Så skulle der varme retter på bordet! Ingen Le Mans menu er komplet uden fisk, så vi lagde ud med en fiskeret: Stegt torsk med en let blomkålspuré og en grøn sauce lavet på grillede agurker og brunet smør Læs mere →→→

Confiterede svinekæber med kartoffelmos, glaskål og æbler

svinekaebe3

Her en rigtig hyggeret; smør, gris og lidt kartoffel.

Svinekæber der har simret i en blanding af klaret smør og baconfedt indtil de var helt møre, serveret med en kartoffelmos rørt kun med smør, lidt havsalt og sort peber. Læs mere →→→

Oksefilet med urter, stenbiderrogn og grøntsager med “jord” på

oksefilet2

Aftensmaden stod på oksehøjrebsbøffer med grøntsager. Det blev der denne lille ret ud af: Et lækkert fedtmarmoreret stykke kød, toppet med masser af urter, stenbiderrogn og grøntsager med maltjord og en frisk vinaigrette lavet på havesyre. Læs mere →→→