Nytår 2013 del 6: Perlehønebryst med gulerod- og pastinakbånd vendt i timian-hvidløg indkog

7_perlehoene1

Første kødret i nytårsmenuen blev denne meget simple ret med perlehøne tilberedt sous vide.

Perlehønen blev serveret på tynde bånd skåret af gulerod og pastinak der var vendt i en kraftig indkogt fond på timian og hvidløg.

Perlehønebrysterne blev trimmet til og vakuumpakket med kværnet sort peber og tørret hvidløg. De fik ca. 1 time ved 61 grader i vandbadet. Inden servering blev de lige ristet lidt på en brandvarm pande i olie.

Fonden jeg brugte til at give smag til grøntsagsbåndene lavede jeg ved at koge en fond på vingerne fra perlehønerne og masser af frisk timian og et helt hvidløg. Inden servering pressede jeg et frisk fed hvidløg i fonden og gav det et kort opkog.

Grøntsagsbåndene var bare ultratynde skiver af pastinak og gulerod som jeg blancherede kort og vendte i fonden.

Retten fik en masse finthakket purløg på, så der var lækker duft for alle pengene da retten kom på bordet.

7_perlehoene2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *