Coq au vin blanc med surdejs-flute

coq1

En af mine yndlings franske klassikere, er Coq au vin. I denne udgave lavet med hvidvin, og saucen er kogt ind med fløde.

Basis for denne opskrift var Foodfanatic’s post sidste år – og tak til Nadia for den gode inspiration :)

En hane på omkring 2kg blev parteret og saltet, derefter brunet i en stor gryde og sat til side.

Derefter stegte jeg bacon sprødt og tilsatte hele skalotteløg, svampe(bl.a shiitake, østershatte og champignon), hvidløg og timian.

Det hele blev flamberet i en sjat cognac.

Ovnen havde på forhånd varmet på til 150gr med min trofaste Römertopf i.

Kyllingen og grøntsagerne blev lagt i, overhældt med en halv flaske chardonnay og ca. 3 dl hønsefond. Det fik derefter lov at hygge sig i en times tid.

Inden servering blev væden i stegesoen hældt i en gryde og reduceret med en god slat fløde.

Til retten havde jeg bagt surdejs-flute, efter Claus Meyers opskrift. Du kan finde den i bogen “Meyers Bageri”, som KLART kan anbefales!

One comment

  1. foodfanatic siger:

    Elegant servering du har begået. Det er en af mine yndlingsretter.
    Kh Nadia

Skriv et svar til foodfanatic Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *