Den næste servering i nytårsmenuen var en lille ret som egentlig kommer sig af min hang til lækker morgenmad. Dampede æg med sprødt brød, tomatkød og olivenolie toppet med Baerii-caviar!
Retten er faktisk temmelig simpel. Tre vagtelæg hældes på en varm pande indtil ægget har sat sig lidt. Herefter kommes der et skvæt vand på panden og den dækkes med et låg. Ægget dampes nu og når blommerne er hvidlige ovenpå er det klart. Det hele anrettes i en dyb tallerken og moset tomatkød, lidt salt og god frugtig olivenolie hældes ved.
Jeg toppede retten med en god skefuld Baerii-caviar fra Rossini. Mums!
Til retten drak vi en tør æblecider fra Calvadosproducenten Christian Drouin.
Skriv et svar