Røgede rejer, blomkålspuré med dild og sprød skinke

roegikoekkenet2

En lille ret, hvor jeg endelig fik prøvet min røgpistol af! Rejer skulle rimelig nemt tage imod røgsmagen, så det blev et par rejer der måtte lade livet for at blive røgdykkere.

Nogle tigerejer blev pillet, renset og saltet let og lagt på køl i 5min.

Blomkålen blev delt i mindre dele og kogt i saltet vand til det var mørt. Derefter blev vandet hældt fra(over rejerne i en skål, så de blev pocheret let), og en klat smør blev tilsat og det blev blended, og kørt igennem en sigte til en glat puré. En håndfuld finthakket dild blev blandet i sammen med salt og peber. Puréen blev hældt på en sprøjtepose og lagt i vandbad indtil den skulle på tallerknen.

Tynde skiver af letrøget skinke blev stegt sprøde på en pande i noget solsikkeolie.

Retten blev anrettet, med et par dutter af puréen, skinken, rejerne en tynd skive rå blomkål og dild.

Jeg loadede min røgpistol med noget bøgesmuld, og futtede det ind under mine nyindkøbte glasklokker. Retten fik lov at stå et par minutter med røgen, og den var klar til servering.

Så der er dømt hygge-lejrbålstemning når retten bliver serveret og gæsten løfter låget 😉

2 comments

  1. Anders Damm siger:

    Ser fantastisk ud Sjønne!

    JEg har netop selv fået røgpistol fra MCC-shop, så nu skal der ryges fisk og skaldyr i foråret! :)

    • Sjønne siger:

      Hej Anders

      Tak for de venlige ord :)

      Ja, det er bare med at give den gas… Eller røg…. 😉
      Det er virkeligt et godt lille værktøj til at pimpe gode råvarer med – held og lykke med det!

      Mvh Sjønne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *